Quantcast
Viewing latest article 7
Browse Latest Browse All 10

Sådan får du og dine følgere mere ud af live-tweeting

Live-tweeting er blevet populært – også i Danmark. Især når det gælder events indenfor markedsføring. Som regel er der et #-tag tilknyttet hvilket ofte er en opfordring til, at dele den viden du tilegner dig, med dine følgere på Twitter. Derudover er det en måde for folk, der har deltaget, at få opsummeret pointerne når de kommer hjem. Live-tweeting kan altså være værdiskabende for både dine følgere, folk der følger #-tagget og dig selv, da du fremstår som formidler.

Når det så er sagt, er der rigtig mange, der efter min mening bruger live-tweeting forkert, hvorfor jeg her kommer med mit bud på, hvordan du skaber størst værdi, når du live-tweeter fra faglige events. Bemærk, at jeg godt er klar over, at det i nogle tilfælde er anderledes for andre events såsom #xfactordk.

Husk #-tag

For at bidrage bedst muligt til samtalen, så husk at #-tagge dit tweet. #-tags er en måde, at kategorisere tweets og ordet der følger efter, bliver interaktivt, så tweeps kan klikke på det og se flere tweets i samme kategori. Et eksempel er #CRO, som er en kategori, der giver dig en masse tweets omkring konverteringsoptimering. Et dansk event, der for nylig blev afholdt med CRO-tema, var #cboostdk.

Hvis du glemmer #-tagget skaber du muligvis stadig værdi for dine egne følgere, men du når længere ud ved at huske det.

Gør det relevant

Det vigtigste ved dine tweets fra et event er, at de er relevante eller har en relevant vinkel. En ting der kan irritere mig, når jeg følger et event via live-tweets, er tweets som “nu går næste oplægsholder på scenen”. Jeg kan ikke bruge det til noget, med mindre oplægsholderen går på scenen med en sjov kommentar, i et specielt outfit eller får en vild publikumsreaktion – hvilket så vil være den relevante vinkel.

Det samme gør sig gældende, når du roser oplægsholdere. “Interessant foredrag fra @oplægsholder til #event” siger ikke ret meget om hvorfor det var interessant. Det kan udbedres ved at tilføje årsagen til din begejstring.

Drop det generiske tweet

I forlængelse af det, vil jeg gerne fremhæve, at generiske tweets er uden særlig værdi. At himmelen er blå, eller bussen er fyldt, er ligegyldigt, hvis du følger tweets omkring SEO. Det er fint nok, hvis det er en del af din Twitter-stil, men så lad #-tagget udeblive, så du ikke “spammer” dem, der forventer faglig værdi ud af #-tagget.

Vigtige pointer

Der er ikke noget bedre, end når folk får en god eller vigtig pointe ned på 140 tegn inklusiv #-tag. Det er en kunst og meget smukt, når det bliver udført korrekt. Tænk i overskrifter med opklarende tekst efterfølgende. Eksempelvis: “Drop det generiske tweet og fokusér på pointer med værdi #detteblogindlæg” eller: “Stop tweets om, hvem der går på hvornår og fortæl i stedet om indholdet #detteblogindlæg”

Statistikker og tal

Nogle af de mest populære tweets er dem, der indeholder tal og statistikker. Muligvis fordi det er meget konkret at sige “Nu er der 150.000 Twitter-brugere i Danmark”. Vi er vilde med noget, der er konkret, og det giver god anledning til retweets.

Det skal siges, at jeg ikke ved om de 150.000 danske Twitter-brugere er korrekt, men det er det sidste, jeg har hørt.

Stil spørgsmål

I stedet for at tweete en om, hvor inkompetent en oplægsholder er, så stil personen opklarende spørgsmål via Twitter. Dette er naturligvis lettest, hvis personen selv er på Twitter, men hvis ikke så stil dem i salen og tweet svaret. “.@oplægsholder til spørgsmålet om kilde: “svaret oplægsholderen har givet” #event”.

Bemærk punktummet før tweetet. Hvis du udelader dette, er det kun de personer, der følger dig OG oplægsholderen, der ser det i deres feed. Det dukker dog stadig op under #-tagget. Læs mere om dette i vores e-bog om Twitter.

Din mening

Det er OK at være opinion-leader, men gør det i så fald fra din personlige profil, med mindre din virksomhed er bygget på stærke holdninger til forskellige sager. Det kunne være som politisk parti. Som medarbejdere på Atcore har vi meget forskellige meninger og holdninger til mange ting, og det ønsker vi ikke skal farve vores professionelle tilgang til tingene. Det er heller ikke noget, vi lader påvirke det indhold, der kommer fra Atcore som virksomhed. Som virksomhed tager vi i stedet en objektiv tilgang til tingene og tweeter med et neutralt udgangspunkt.

Hvis du er en virksomhed, der ønsker at opfordre til live-tweeting

Skal du afholde et event, og ønsker du, at deltagerne live-tweeter? Så er her et par gode råd på falderebet:

  • Facilitér live-tweeting

Ved at have et officielt #-tag viser du, at det er OK at sidde med telefonen fremme og live-tweete. Jeg er et par gange blevet “skældt ud” for at sidde med telefonen fremme under foredrag fordi jeg live-tweetede. Jeg forventer dog ikke at “skæld ikke tweetere ud” behøver være et punkt for sig selv? Undersøg gerne på forhånd om #-tagget bliver brugt af en anden begivenhed eller nyhed. Du ønsker ikke at drukne i tweets om Justin Biebers hamster.

Gør desuden ikke #-tagget for langt – du vil gerne gøre plads til pointerne i dine oplæg. #Detteblogindlæg er eksempelvis alt for langt. Forsøg at holde det på 6 +/- 2 tegn.

  • Tweet selv

Hvis det er din virksomhed, der afholder et event, så få en kollega til at live-tweete de vigtigste pointer. Det gør vi selv, og ofte får live-tweeps lov til at se præsentationerne på forhånd, så de allerede har vigtige statistikker eller pointer klar til udsendelse. På den måde kan de koncentrere sig om at få pointer og spørgsmål fra salen med i deres tasteprioritering.

  • Svar på spørgsmål fra tweeps

En god måde at opfordre til tweets med dit #-tag er ved at læse spørgsmålene op og lade oplægsholderen svare på dem. Dette er især smart, hvis du har et stort publikum i salen, eller hvis dit event er så populært, at mange følger #-tagget og stiller spørgsmål derigennem. Hvis det er spørgsmål fra tweeps udenfor salen, så husk at svare på Twitter også.

  • Husk, at du sandsynligvis også modtager kritik i strømmen af tweets

Vær klar til at svare på kritiske tweets fra folk i salen. Det kan være lettere at stille spørgsmål af kritisk karakter, når man kan gemme sig bag et Twitter-navn. Se det som en mulighed for at vise, hvor meget du faktisk ved om emnet ved at svare sagligt og skarpt på disse.



Viewing latest article 7
Browse Latest Browse All 10

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794